Indhold i denne sektion:

Netværksaften 2019

Onsdag d. 23. januar 2019 samler vi alle deltagere af bett.dk til årets Netværksaften. Dette arrangement er en festlig ramme med fælles spisning og networking for omkring 400 deltagende repræsentanter fra den danske undervisningsverden.

Netværksaftenen er en anledning til at udbygge dit netværk og styrke dine nuværende relationer.

På netværksaftenen byder vi i år på fælles oplæg og middag i de smukke lokaler i Grand Connaught Rooms i Covent Garden.

Aftenen byder også på et udvalg af stande, som præsenterer nye projekter og materialer om læringsteknologi i Danmark.

Aftenens oplæg

På netværksaftenen byder vi i år på det spændende oplæg “Hvad siger forskningen om virkningen af it i undervisning?” af forskningschef ved UCL Thomas Illum Hansen og leder af Læremiddel.dk Stig Toke Gissel.

Læremiddel.dk har i 2018 kortlagt den eksisterende forskning i virkningen af it i undervisning. Stig Toke Gissel og Thomas Illum Hansen præsenterer i dette oplæg de centrale fund fra forskningsgennemgangen og diskuterer, på hvilket niveau det giver mening at spørge, om it virker. Svaret vil nemlig afhænge af, om man spørger på et overordnet eller et lokalt niveau.

En artikel på folkeskolen.dk understøtter dette oplæg

Adresse

bett.dks Netværksaften foregår i lokalerne på Grand Connaught Rooms i Covent Garden-kvarteret, der ligger 15 minutters gang fra hotellet.

Adressen er: Grand Connaught Rooms, 61-65 Great Queen St, London WC2B 5DA.

bett.dks egne konsulenter guider jer fra hotellet til Grand Connaught Rooms kl. 17.45 (vi mødes i hotellets lobby).

Forplejning

UCL byder på en fælles middag med en treretters menu og ½ flaske vin (kan udskiftes med øl og/eller vand). Derefter der vil være cash bars (kl. 21:00- 22:00). Hvis der ønskes yderligere drikkevarer, opfordres man til at medbringe kontanter.

Program for netværksaften 2019

18:00: Ankomst

18:15 Velkomst v/ UCL direktør Steffen Svendsen

18:30 Fælles oplæg: Hvad siger forskningen om virkningen af it i undervisning? v/ Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel  

19:15 Servering

20:45 Networking og besøg ved stande (cash bars)

22.00 Tak for i aften!